Spring over hovedmenu

Din grænse - forebyg seksuel chikane

Kvinde med hvid T-shirt og blå jeans med tekst i venstre side: "Det var bare for sjov, leder 47 år og tekst i højre side "ikke for mig", ansat 21 år

Arbejdsmiljørådet sætter fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen med kampagnen ”Din grænse”.
I 2022 zoomer vi ind på, hvad I som arbejdsplads kan gøre for at forebygge seksuel chikane. Vi har besøgt Scandlines og Letz Sushi, som giver os et indblik i, hvordan de konkret og struktureret arbejder med at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.

Her på kampagnesitet får du konkrete værktøjer, som hjælper dig med at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen og med at håndtere situationer med uønsket seksuel opmærksomhed. På siden er der både casevideoer, anbefalinger til arbejdspladsen og anbefalinger målrettet til unge medarbejdere.

Letz Sushi har et særligt fokus på unge medarbejdere

Letz Sushi har mange unge ansatte rundt omkring i Danmark fordelt på deres 20 restauranter. Restaurationsbranchen er én af de brancher, der i højere grad oplever indrapportering af seksuelle krænkelser fra kunder og/eller kollegaer. Det er Letz Sushi opmærksom på. Derfor har de klare retningslinjer for god adfærd og arbejder proaktivt med at klæde deres medarbejdere på til at medvirke til et godt arbejdsmiljø. 

Det gør de bl.a. gennem øget fokus på trivsel og åbenhed blandt medarbejderne. Letz Sushi har medvirket i denne case-film for at inspirere andre arbejdspladser til at tage dialogen op og forebygge seksuel chikane.

Scandlines fortæller, hvordan de forebygger krænkelser bl.a. ved deres Code of Conduct.

Seks anbefalinger til arbejdspladsen

Hos Letz Sushi forebygger de seksuel chikane, de har bl.a. retningslinjer for, hvordan hændelser skal håndteres.

Scandlines arbejder aktivt med forebyggelse af seksuel chikane

Scandlines er et godt eksempel på en virksomhed, der aktivt har taget stilling til og arbejder med at forebygge seksuel chikane og krænkelser på arbejdspladsen.

Scandlines sejler mellem Danmark og Tyskland og særligt i højsæsonen har de mange nye, unge medarbejdere. Derfor er forebyggelse og gode processer ekstra vigtigt.

Hos Scandlines har de klare retningslinjer for god adfærd og har konkrete procedurer for, hvordan de skal håndtere krænkende adfærd for at sikre et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte. De har indført et Code of Conduct, som alle ansatte skriver under på, når de bliver ansat. Formålet er blandt andet at forebygge seksuel chikane og sætte ord på, hvordan man opfører sig over for hinanden.

Ung kvinde med hvid T-shirt med tekst til højre for kvinden "Det var bare en joke", kollega 38 år
Ung kvinde i hvid T-shirt med tekst til venstre for kvinden "Ikke for mig, ansat 17 år"

Tre budskaber til unge

Din grænse for seksuel chikane er den, der tæller

Din grænse for seksuel chikane er den, der tæller. Din arbejdsgiver har ansvar for at forebygge seksuel chikane. Har du oplevet noget krænkende eller er i tvivl, kan du nedenfor læse mere om, hvad kan du kan gøre.

 

Print folder med budskaber

Få mere information

Pjece "Et godt psykisk arbejdsmiljø - Forebyg seksuel chikane"
Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har i fællesskab udarbejdet en pjece "Et godt psykisk arbejdsmiljø – Forebyg seksuel chikane", som giver anbefalinger til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladserne. Den bygger på parternes erfaringer og den seneste arbejdsmiljøviden.

Hent pjecen Et godt psykisk arbejdsmiljø – Forebyg seksuel chikane her

 

Kampagne - Hvor går grænsen?
Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet står bag kampagnen “Hvor går grænsen?”, der handler om at beskytte din arbejdsplads og dit arbejdsmiljø mod seksuel chikane. Kampagnen indeholder bl.a film, dialogværktøjer, råd til lederne, guide til den undersøgende samtale, samt flere gode råd og guides til det forebyggende arbejde.
Kampagnen skal være med til at gøre det nemmere at tale om og forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.

Læs mere på kampagnesiden Hvor går grænsen?

 

Arbejdstilsynets hotline
Arbejdstilsynets hotline giver vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80. Når du kontakter hotlinen, er du anonym.

Læs mere om Arbejdstilsynets hotline her