Postive arbejdsmiljøfaktorer

Positive arbejdsmiljøfaktorer er faktorer, der i sig selv - eller ved at modvirke virkningen af risikofaktorer i arbejdsmiljøet - bidrager til trivsel og/eller personlig udvikling. Det betyder, at positive faktorer kan være med til at mindske risikoen for ulykker, sygdomme eller psykosociale problemer.

Arbejdsmiljøindsatsen har traditionelt fokuseret på - og fokuserer fortsat typisk på - at minimere risikofaktorer i form af de forhold i arbejdsmiljøet, der øger sandsynligheden for sygdomme, psykosociale problemer og ulykker.

Arbejdsmiljørådet mener, at dette fokus på at minimere risikofaktorer skal suppleres med et fokus på positive arbejdsmiljøfaktorer for at fremme et godt arbejdsmiljø. De positive faktorer i arbejdet udgøres af ledelse, indflydelse, social støtte, tillid og retfærdighed.

En arbejdsmiljøindsats på to ben

Det er Arbejdsmiljørådets opfattelse, at der er meget at hente for virksomhederne og samfundet ved at lade arbejdsmiljøindsatsen gå på to ben, så der parallelt med risikofaktorerne også arbejdes med de positive faktorer, så arbejdspladsernes trivsel og sociale kapital styrkes. 

Arbejdet med positive arbejdsmiljøfaktorer kan bidrage til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj produktivitet.

Dermed er der både et trivsels- og vækstperspektiv forbundet med arbejdspladsernes egenindsats med at fremme de positive arbejdsmiljøfaktorer, der kan have gunstig virkning for både medarbejdernes sundhed og for arbejdspladsens resultater i form af forebyggelse, fastholdelse, produktivitet og kvalitet.

Læs mere om positive faktorer

Læs mere om positive faktorer

Arbejdsmiljørådet har fået udarbejdet en redegørelse, der kortlægger den videnskabelige viden om de væsentligste positive faktorer i arbejdsmiljøet. Her kan du få større indsigt i de positive faktorer og perspektivet i at arbejde videre med dem.

Læs redegørelsen her

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.
Hvis du klikker videre, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs mere om vores cookies
Luk