Newsletter
 
 
 
Image Alt

Besøg ArbejdsmiljøTeltet på årets Ungdommens Folkemøde

For første gang deltager Arbejdsmiljørådet sammen med en række BFA’erne på Ungdommens Folkemøde i ArbejdsmiljøTeltet.

I ArbejdsmiljøTeltet sætter vi fokus på unges arbejdsmiljø. Så kom og bliv klogere på, hvad arbejdsmiljø er, og hvad du skal være opmærksom på i et fritidsjob, eller når du får dit første job.

I ArbejdsmiljøTeltet kan du bl.a.:

  • Prøve at blive 30-40 år ældre på 5 minutter med en nedslidningsdragt.
  • Test din viden om arbejdsmiljø, når ArbejdsmiljøTeltet hver time har quiz. Der vil selvfølgelig være en præmie til vinderen!
  • Dele dine bedste og værste job-oplevelser
  • Udfordre dig selv og dine venner i elastikøvelser
  • Få svar på dine spørgsmål om arbejdsmiljø

Bag ArbejdsmiljøTeltet står Arbejdsmiljørådet, Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) Velfærd og Offentlig administration, BFA Bygge og Anlæg, BFA Handel, Finans og Kontor.

Hvad er Ungdommens Folkemøde?

Ungdommens Folkemøde er en demokratifestival for unge i alderen mellem 15 og 30 år. Festivallen afholdes den 5.-6. september 2019 i Valbyparken i København, og det er gratis at deltage. Ungdommens Folkemøde forventer op til 30.000 besøgene, så vi håber, at mange af deltagerne besøger os i ArbejdsmiljøTeltet.

I kan læse mere om ArbejdsmiljøTeltet  www.amr.dk/ungdommens-folkemoede og Ungdommens Folkemøde www.ungdommensfolkemoede.dk

Sådan får I styr på kemien – Kom til temadag den 1. oktober

Kom til gratis temadag tirsdag den 1. oktober kl. 9-15.45 i Odense. Bliv klogere på, hvordan man får styr på kemien i arbejdsmiljøet, og hvordan man bl.a. undgår arbejdsbetinget håndeksem og allergi. Konferencen vil I kunne høre om de nyeste regler på kemiområdet, om hvordan I forebygger eksem ved vådt arbejde og bruger handsker korrekt.

Temadagen holdes af Arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og EUsbejdsmiljøagentur.

Se mere og tilmeld dig her www.amr.dk/saadan-faar-i-styr-paa-kemien

 

Sæt X i kalderen - Arbejdsmiljøprisen 2020

Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Tirsdag den 21. april 2020 uddeler Arbejdsmiljørådet Arbejdsmiljøprisen 2020 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Arbejdsmiljøprisen er en hyldest til det gode arbejdsmiljø, og målet er, at de gode eksempler kan være med til at inspirere andre arbejdspladser til at gøre en ekstra indsats og finde nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet.

Hvis I har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, kan I indstille jeres arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2020. Der bliver åbnet for indstillinger den 21. oktober 2019 på www.arbejdsmiljøprisen.dk.

 
 

Landskronagade 33  |  2100 København Ø  |  Telefon: 7220 8517  |  E-mail:  post@amr.dk