Newsletter
 
 
 
ArbejdsmiljøPrisen 2016

Her er de nominerede til ArbejdsmiljøPrisen 2016

Arbejdsmiljørådet har offentliggjort 12 meget forskellige arbejdspladser, der alle er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2016.

Fælles for de nominerede er, at de alle gode eksempler på, hvordan ledelse og medarbejdere sammen kan lykkes med at skabe bedre arbejdsmiljø til gavn for både medarbejdere og virksomhedernes økonomi og konkurrenceevne.

Og de 12 arbejdspladser viser, at der er mange veje til at skabe et godt arbejdsmiljø. Tegneseriefigurer, tavlemøder og time-outs er sammen med billedsafari og dilemmaspil bare nogle af de værktøjer, de nominerede arbejdspladser har taget i brug for at reducere antallet af arbejdsulykker, mindske nedslidning og skabe bedre trivsel og samarbejde.

Læs hele Arbejdsmiljørådets pressemeddelelse her.

Du kan også læse mere om de nominerede virksomheder og finde inspiration til arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads her

Vinderne kåres, når ArbejdsmiljøPrisen 2016 uddeles den 24. november på Hotel Crowne Plaza i København. Her kan du møde de nominerede arbejdspladser og blive inspireret til at gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Der er åben for tilmeldinger og deltagelse er gratis. Læs mere om programmet og find tilmeldingsskemaet her

 
 

Landskronagade 33  |  2100 København Ø  |  Telefon: 7220 8517  |  E-mail:  post@amr.dk