Folkemødet 2018

Også i år var der stor interesse for Arbejdsmiljø Loungen ved årets Folkemøde på Bornholm. Arbejdsmiljørådet samarbejder med en række Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø med til at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm.

Arbejdsmiljørådet var selv vært ved flere debatter.

Se billeder fra Arbejdsmiljø Loungens events på www.arbejdsmiljoloungen.dk

 

Teknologi forandrer alt – også dit arbejdsmiljø!

Fredag mødtes beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Pernille Knudsen (DA), Morten Skov Christiansen (LO) og Anders Hvid (DareDisrupt). De talte om, hvordan teknologi forandrer arbejdsmiljøet. I debatten kom panelet og publikum både omkring de positive aspekter og de udfordringer, der kan opstå ved indførelse af ny teknologi.

 

Når din kollega er en robot

Lørdag morgen blev et panel bestående af Bente Sorgenfrey (FTF), Lars Qvistgaard (Akademikerne), Lars Andersen (Lederne) og Preben Meier Pedersen (KL) og publikum stillet overfor nogle af de dilemmaer, der kan opstå, når ny teknologi rykker ind på arbejdspladsen. Med en række arbejdspladsnære eksempler som udgangspunkt kom der mange spændende perspektiver på, hvordan man skal løse forskellige udfordringer, både fra panelet og fra publikum.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.
Hvis du klikker videre, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs mere om vores cookies
Luk