Folkemødet 2017

Også i 2017 vil Arbejdsmiljørådet i samarbejde med en række Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø sætte det gode arbejdsmiljø på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm.

ArbejdsmiljøLoungen bliver omdrejningspunkt for en lang række spændende events, indslag og debatter, som kommer omkring mange forskellige, aktuelle problemstillinger om arbejdsmiljø. Journalist Trine Sick er gennemgående moderator.

Få overblik over alle arrangementerne i det samlede program for ArbejdsmiljøLoungen.

Spørgsmål vedrørende Arbejdsmiljørådets arrangementer på Folkemødet kan rettes til Arbejdsmiljørådets sekretariat:
Line Folke, telefon 7220 8561, E-mail: lfk@amr.dk eller
Allan Snitker, telefon 7220 8581, E-mail: als@amr.dk.

Find flere relevante events programmet for Folkemødet 2017.

 

Arbejdsmiljørådet er vært ved tre events i ArbejdsmiljøLoungen i Danchells anlæg (A20)

Arbejdsmiljø get-together

Torsdag den 15. juni kl. 17.30 - 18.30

Arbejdsmiljørådet inviterer til netværksarrangement for alle med interesse for arbejdsmiljø.

 

Sæt kulturen på arbejdspladsen til debat

Fredag den 16. juni kl. 9.00 - 9.45

Vi skal holde hele arbejdslivet - det kræver en god arbejdspladskultur. Hvordan skaber vi den?

Debat mellem formand for Akademikerne Lars Qvistgaard, arbejdsmiljøchef ved Lederne Lars Andersen, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler og formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

 

Når arbejdsmiljøet skaber værdi

Lørdag den 17. juni kl. 15.00-15.45

Vi er på vej ind i en vækstperiode – hvordan sikrer, vi at arbejdsmiljøet følger med? Hør hvordan man har gjort på den bornholmske virksomhed JENSEN Denmark A/S.

Debat med blandt andre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen og næstformand i LO Morten Skov Christiansen. Efterfølgende netværksarrangement.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold.
Hvis du klikker videre, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs mere om vores cookies
Luk