> ArbejdsmiljøPrisen og -Dagen > Praktiske oplysninger Udskriv
 

Praktiske oplysninger

 

Alle virksomheder kan indstilles til prisen

Alle danske virksomheder og institutioner kan indstilles. Både en virksomhed selv eller andre, ex. organisationer, rådgivere etc. kan indstille til ArbejdsmiljøPrisen. Bliver en virksomhed indstillet af andre, er det naturligvis vigtigt at den indstillede virksomhed giver sit samtykke. Derfor udsendes der et brev til virksomheden og samtidig en kvittering til den der har indstillet, straks efter at dommerkomiteen har modtaget indstillingen.
Der uddeles i alt 4 priser inden for kategorierne: 

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Støj
  • Muskel- og skeletbesvær

Fristen for indstilling til ArbejdsmiljøPrisen 2010 er den 30. september.


Dokumentation

Dokumentation for virksomhedens tiltag og dermed dommerkomiteens vurderingsgrundlag er indstillingsskemaet, hvor den indstillede indsats beskrives. Beskrivelsen skal være af et sådant omfang, at dommerkomitéen ud fra denne, kan vurdere indsatsen.
 

Dommerkomité

Dommerkomitéen består af Arbejdsmiljørådets formand samt en repræsentant fra følgende organisationer:

  • DA
  • LO
  • KL
  • Lederne
  • FTF

Nominerede

Blandt alle indstillinger udpeger dommerkomiteen 3 nominerede inden for hver kategori, dvs. i alt 12 nominerede virksomheder eller institutioner.

Den 15. oktober 2010 får alle indstillede pr. brev besked om, hvorvidt de er blandt de 12 nominerede. Den 8. november offentliggøres navne på de nominerede inden for hver kategori.

Vinderne af ArbejdsmiljøPrisen inden for de fire kategorier afsløres på ArbejdsmiljøDagen den 2. december 2010.

Repræsentanter for de 12 nominerede virksomheder deltager på ArbejdsmiljøDagen, hvor de nominerede projekter eller indsatser inddrages som en del af afviklingen af ArbejdsmiljøDagen.
 

Prisen

Prisen består af en statuette og et diplom. Diplomet angiver virksomhedens navn, hvilken pris virksomheden har vundet samt en begrundelse for dommerkomiteens valg. Virksomheden kan anvende ArbejdsmiljøPrisens logo på brevpapir, hjemmeside m.m.
 

Hvad forventes af de nominerede virksomheder

ArbejdsmiljøPrisen og -Dagen er en del af Arbejdsmiljørådets kommunikationsaktiviteter. Det betyder at de deltagende virksomheder må forvente at blive inddraget i den mediemæssige dækning heraf. For de nominerede virksomheder og institutioner forventes desuden repræsentation og deltagelse i forbindelse med afholdelse af workshops på ArbejdsmiljøDagen den 2. december 2010. 

 

Kontakt

Kontakt vedrørende ArbejdsmiljøPrisen og ArbejdsmiljøDagen rettes til:
Arbejdsmiljørådets sekretariat, Allan Snitker
M: als@amr.dk
T: 72208581

 

Materiale om ArbejdsmiljøPrisen 2010

Til brug for journalister, webmasters o.a. har vi samlet forskelligt materiale omkring ArbejdsmiljøPrisen og – Dagen 2010. Materialet findes i menuen til venstre under
Nyheder og presse/pressemateriale/ArbejdsmiljøPrisen 2010.